
Marine Stewardship Council (MSC) (msc.org) er en international non-profit organisation. Deres mission er at bidrage til en løsning, hvor der sættes en stopper for overfiskeri og derved sikre, at fremtidige generationer også kan nyde vildtfanget fisk og skaldyr.
Det er præcis det samme, vi vil hos Møllers. Vi er stolte af, hvad MSC-programmet har gjort for at bidrage til og arbejde på en løsning for det markante problem med overfiskeri.

Møllers tran anvender det blå MSC-logo som en garanti for bæredygtigt fiskeri og sporbarhed.
Dette logo er et bevis på, at produktet stammer fra vildt fiskeri, som er uafhængigt certificeret efter MSC’s standarder for bæredygtigt fiskeri.
MSC-logoet på Møllers Tran-produkter er et bevis på, at ingredienserne er fuldt sporbare tilbage til en kilde, der arbejder indenfor bæredygtigt fiskeri. Ansvarlige firmaer med mere end 300 fiskerier i over 34 lande bruger MSC-logoet.
Den torskelever, vi bruger, kommer fra torsk typen skrei. Hele fisken bruges, selvom vi kun bruger leveren til at lave tran af. Resten bruges nemlig til biobrændstof og dyrefoder. Ved at lave biprodukter af biprodukter er vores forsyningskæde i sandhed cirkulær.
Tradition
Det legendariske fiskeri i Lofoten har været rygraden for regionens eksistens i tusinder af år.
Frisk fisk
Skreien (nordøstarktisk torsk) migrerer hundredvis af kilometer nordpå i Barentshavet fra polarisen til fiskens foretrukne levested, Lofoten.
Renhed
Kun ingredienser af høj kvalitet anvendes i Møllers produkter takket være et ekstremt strengt kvalitetskontrolsystem.
Al den olie, vi bruger, er grundigt renset og raffineret i adskillige skridt, og den kontrolleres op til 8 gange gennem processen. Møllers egne renhedsregler for produktet stiller højere krav end EU-myndighedernes krav.
Ved at bruge fisk fra havområder, som den nordøstarktiske torsk fra Lofoten og gennem vores rutiner for kvalitetskontrol i produktionen, garanterer vi et produkt af høj kvalitet til vores kunder.
Lige siden 1854 har Møllers stræbt efter at give dig de bedste kosttilskud samt den mest pålidelig sundhedsinformation.
Fedtsyrerne DHA og EPA, er blandt nogen af de mest undersøgte næringsstoffer i verden. EPA og DHA er flerumættede (polyumættede) fedtsyrer, der især findes i koldtvandsfisk. EPA og DHA har flere fordele, EPA og DHA bidrager til normal hjertefunktion. Den gavnlige effekt opnås ved et dejligt indtag på 250 mg EPA og DHA. DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion og et normalt syn. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg DHA.
Møllers udvikler og tilbyder kun produkter, som er værdifulde som supplement til kosten og som har sundhedsmæssig effekt.